Jyllandstur maj 2012

Posted by Den gamle Redacteur on maj 24, 2012 in Kælderteam, Ud af huset, Værkstederne |

Skrevet af: Mette Nielsen (smed)

Mandag d.14 maj skulle smedene og de Blå Mænd på tur til Jylland. Vi skulle møde kl. 6:45 for at kunne køre kl. 7:00 og over alle forventninger var alle eleverne dukket op før vi skulle køre. Da bilerne var pakket og alle eleverne havde sat sig ind, skulle Villum og Peter lige alt muligt i sidste øjeblik, typisk de to. Da vi så kom af sted skulle vi lige tanke og så var vi ellers på vej. Undervejs havde vi et par pauser, for at man kunne komme på WC, købe noget mad osv.

Vi kom til Randers ved 11-tiden og der skulle vi vises rundt på deres skole. Det var en helt overdrevet skole. De havde lidt flere hold end på vores skole, men deres skole var kæmpe stor. De havde bl.a. to musik øve rum, med rigtig meget udstyr. På deres IT linje var der et par Apple computere så eleverne kunne lære at bruge det. Deres håndværks linjer var også helt overdrevet. De havde rigtigt meget plads. Jeg tror deres træ værksted er lige så stort som hele kælderen her på vores egen skole.

Da vi så havde set den del af deres skole skulle vi videre, for at se deres smed, mekaniker, ejendoms og skov linjer, der lå omkring 10 minutters kørsel væk fra den anden skole.
Da vi kom derud blev vi virkelig overraskede, for det lignede bare en bondegård. Det første vi så var at de også havde en kantine på den skole for at de ikke skulle tage hele vejen hen til den anden skole for at spise. Da vi havde spist skulle vi videre og se resten, og også der blev vi helt overrasket, for det var nemlig også stort, og fordi de havde elever fra tekniske skoler, der havde lærerplads på skolens værksteder.

Da vi var færdige der, skulle vi hen på vandrehjemmet og tjekke ind. Så fik vi lov til selv at gå rundt i byen til kl. 19:30 hvor vi så skulle på Jensens Bøfhus og spise. Efter det, skulle vi i biografen og se American Pie Reunion, og det virkede som om alle godt kunne lide den, specielt Villum og Peter, for deres grin kunne man høre det meste af tiden. Derefter var det ellers bare hjem på vandrehjemmet og på hovedet i seng.

Dagen efter stod på oprydning på værelserne og morgenmad også ellers bare på vej til Brovst Blikvare Fabrik, hvor vi skulle se hvordan de arbejdede deroppe. Det var okay at være der, men vi havde forventet at det var lidt større og nyere og at der var flere maskiner, der lavede de forskellige ting. Der var rigtig meget manuelt arbejde. Efter at vi havde set fabrikken gik turen ellers hjemad, hvor vi var tilbage på skolen ca. 18:30.

Det var en fin nok tur og sjovt at opleve en anden produktionsskole, der var så anderledes og større fra vores.

 

Copyright © 2011-2024 GAP bladet All rights reserved.
This site is using the Desk Mess Mirrored theme, v2.5, from BuyNowShop.com.