Referat af deltagerrådsmøde d. 3/3 2014

Posted by Den gamle Redacteur on marts 3, 2014 in Deltagerrådet |

Tilstede: Claus, Mikkel, Mads, Sebastian, Dean, Mark, Mads

Forslag fra Værkstederne:

Rengøring og te-glas:

Sosu/pæd havde bemærkninger til rengøringen som de står for på en del af skolens fællesområder.

Dels handlede det om omfanget af rengøring, hvor ofte og hvilke områder. Det taler de med egne lærere om.

Dels handlede det om respekten for arbejdet. Det er svært at gøre rent når der er meget trafik på trapperne og gangene, så der opfordres til at man respekterer rengøringen ved at vælge anden vej hvis det er muligt.

Der er også en del som spilder te på gangene og trapperne, – det er faktisk ret besværligt at få rent.

Der blev foreslået papirholdere på gangene, så folk selv kunne tørre op, eller strammere regler for drikkevarer uden for kantinen. Det er også et problem at mange glas ikke kommer tilbage, så der sommetider er mangel i frokostpausen.

Tal om problemet på værkstederne, og meld tilbage med forslag til løsning. Sosu holdet gør et rigtig godt stykke arbejde som vi alle er rigtig glade for – husk at vise det, eller vis i det mindste respekt!

 

Fredagsmotion:

Flere hold var kede af at den fælles motion var afskaffet om fredagen, og gjort frivillig for værkstederne. Det gav mindre samvær på tværs af værkstederne. Beslutningen blev taget pga. meget bøvl og fravær, men kan laves om igen hvis det er et stort ønske.

Tal om det på værkstederne – er der flertal hos jer for fredagsmotion?

 

Valgfag:

Der er stort fravær på nogle af valgfagene, så stort, at det på nogle hold er meget kedeligt! Torben er ved at checke valgfagslisterne så vi kan se hvordan det ser ud.

Der blev foreslået, at alle møder i kantinen med deres værksteder ved valgfagsstarttidspunktet, og så går sammen med holdet til aktiviteten.

Det må man også gerne diskutere på værkstederne.

 

Endelig blev der foreslået en fællestur i foråret, ligesom introturen.

Det bliver ikke til noget i år. Skolen er vært for et arrangement i maj, som er et 3-dages produktionsskoletræf, Fagenes Fest. Der bliver mulighed for at deltage med overnatning for de elever som ønsker det, andre får opgaver som hjælpere med alverdens praktiske opgaver.

Det er muligt at der på et tidspunkt kan arrangeres en heldags-friluftstur.

Copyright © 2011-2024 GAP bladet All rights reserved.
This site is using the Desk Mess Mirrored theme, v2.5, from BuyNowShop.com.