Kommentarer lukket til Min Tid På Produktionshøjskolen

Min Tid På Produktionshøjskolen

2012
06.25

Af: Dilber Fener

“Produktionshøjskolen er konstant i bevægelse”

I anledning af mit forløb på Glostrup Produktionshøjskole 

Det hele startede en mandag morgen december 2011, hvor tingene gik op for mig: I længden blev jeg træt af at være hjemmegående. Nu skulle det gøres!

For at komme i gang valgte jeg at søge ind på den 2-årige HF uddannelse og færdiggøre den. Heldigvis var muligheden stor nok til at kunne blive erklæret egnet, da mine karakterer var gode nok til at jeg ville kunne klare en fuld HF. Jeg fik søgt ind. Mit mål var at starte til januar 2012, men det lykkes mig desværre ikke. Vejlederen på VUC fortalte at min start på HF tidligst kunne blive efter sommerferien, da holdet var fyldt op med kursister til januarholdet.

Jeg måtte vente til efter ferien. Surt var det, men jeg kunne intet gøre. Efter nogle dage kontaktede jeg min 10. klasses vejleder. Måske kunne han bringe noget frem og forsøge og hjælpe. Til at starte med, gav han mig masser af ideer til hvilke uddannelses skoler, jeg ville kunne blive optaget på. Han gjorde det en del nemmere for mig. I løbet af den samtale vi førte, havde han også hørt min historie om optagelse på HF, der ikke lykkedes før efter sommerferien. HF ville jeg gennemføre – det var fastslået! Atmosfæren mellem os gav få sekunders stilhed, som om nogle tanker kørte over Kim (vejleder). Et kort øjeblik efter nævner han en skole, jeg aldrig har hørt om før. Han henviste mig til produktionshøjskolen i Glostrup. I starten var det svært og forstå, hvilken slags skole det nøjagtig var, men navnet ’produktion’ gav mig et indtryk af, at det kunne være en skole, hvor man producerer ting. Det lød som en rimelig idé. Jeg bad ham om at få mig indskrevet på skolen med det samme. Arbejdet var gjort, og det føltes dejligt. Efter nytår startede jeg.

 

Min første dag på skolen.

I første omgang da jeg mødte op på skolen, var der en kort rundvisning af alle klasser og lokaler, takket være Jan Wessel (vejleder). Tiden gik stærkt. En beslutning skulle tages, ud fra hvilken klasse som passede mig bedst. Børn & Kreativ trak mest i mig. Et valg jeg ikke kom til at fortryde senere hen.  Navnet Børn & Kreativ fungerede dels i min hverdag. Derfor valgte jeg den klasse.

To forskellige ting, kunne jeg lide i undervisningen. Til at starte med handlede det om børn, og det andet var kreativitet. Jeg håbede stadig at alt gik efter mine planer for fremtiden. Jeg vil gerne arbejde med børn på institutioner, skoler, eller andre områder. Det vil være fremragende. Hvis man har viljen, har man også styrken til sin uddannelse. For at stå på egne ben, kræver det selvstændighed, således at kunne være stærk nok til at tage ansvar for andre på egen hånd.

Jeg kom ind i en pige klasse, det var rigtig rart. Stemningen i klassen var god, og kemien mellem os fungerede. Både lærerne og eleverne tog godt imod mig. Alle var så søde, at jeg faldt hurtig til klassen. Især da det kun var piger, så var trygheden der. Enhver elev blev sat i gang med at lave noget, det kunne være vidt forskellige ting. De fleste var i gang med at sy. Materialerne stod klar til brug. ’Børn og Kreativ’ var konstant i bevægelse. Klassen er hele tiden i gang.I gang med at udføre nye ting. Når man har lært den ene ting, så hopper man videre til den næste. Man er konstant i bevægelse med arme og ben.  De forskellige ting man lære inde hos ’Børn & Krea’ er blandt andet:

  • Du lærer at sy og håndtere en symaskine.
  • Du lærer at producere ting på egen hånd.
  • Du lærer at samarbejde med andre.
  • Male, tegne, filte er der også mulighed for.
  • En gang om ugen besøger vi en børnehave

Alt dette og en masse andre fordele.

En dag om ugen opholdt vi os ikke på skolen, men ude i praktikpladser, (børnehaver eller andre institutioner). Beslutningen havde lærerne taget for os. De mente praktikken kunne gavne vores tanker. Hvis man havde en drøm om at være pædagog, fik man muligheden for at tage i en børnehave og se hvordan det stod til. Jeg er rigtig stolt af den indsats, Brigitte og Jette har gjort for os elever og for mig. De har virkelig gjort alt og alt, for at sætte mig i gang med en uddannelse. Uden deres hjælp ville jeg aldrig være, hvor jeg er i dag og stå på egne ben. Jeg takker dem af hele mit hjerte. Nu ved jeg, hvad jeg skal beskæftige mig med i fremtiden.

Min tid på produktionsskolen er uforglemmelig. Jeg har mødt så mange dejlige mennesker, at det bliver svært og sige farvel til dem alle, især eleverne og lærerne fra klassen. Fra den dag af, jeg startede på skolen og indtil nu, havde jeg ingen anelser for hvad jeg ville læse til, det fandt jeg så ud af, da jeg var i en institution engang om ugen.  Jeg takker Brigitte og Jette rigtig meget, for at have begejstret mig videre. Især Brigitte, hendes opbakning sætter jeg stor pris på. Hun har virkelig gjort alt, for at jeg skulle komme videre. Den store forbyggende indsats vil altid huskes.

Mange unge i dag har droppet skolen, nogle ved ikke hvilken retning de skal tage hen, andre går bare hjemme. For at sætte folk i gang, vil mit råd til dem være at starte på produktionshøjskole ude i Glostrup. Der vil de med garanti finde vejen til fremtiden. Her lærer man at være engageret, stabil, selvstændig og man har muligheden for så mange ting. Jeg takker skolen for at have lært alt dette og meget andet.

Held og lykke.

Share

Comments are closed.